Sammenlign Pensioner er et værktøj til dig som pensionskunde, der vil sammenligne pensionsordninger i forskellige selskaber. Sammenlign Pensioner er udviklet af Forsikring & Pension.
Alt er med
Sammenlign Pensioner sammenligner alle dele af pensionsordningen – ikke alene afkast og omkostninger, men også forsikringer, valgmuligheder, risikotal, service og rådgivning.
Den typiske pensionsordning
På Sammenlign Pensioner kan du sammenligne de pensionsordninger, som en typisk kunde har i de forskellige selskaber. Sammenligningen er opdelt på forskellige kundetyper. Du vælger selv kriterierne for sammenligningen: Alder, årlig indbetaling til pension og nuværende pensionsopsparing.
Data fra pensionsselskaberne
De data, du kan se på Sammenlign Pensioner, er leveret af det enkelte pensionsselskab. Selskaberne skal sikre, at der altid vises aktuelle data.
Alle er med
Alle pensionsselskaber, der udbyder pensionsordninger gennem en arbejdsplads, er med på Sammenlign Pensioner. Oplysningerne er derfor samlet ét sted.
Pensionsselskaber, der primært tegner pensionsordninger for medarbejdere i virksomheder med firmapensionsaftale:
Pensionsselskaber, der primært tegner pensionsordninger for medlemmer af kollektive overenskomster:
- AkademikerPension
- Industriens Pension
- ISP - Pensionskassen for teknikum- og diplomingeniører
- Lægernes Pension
- Lærernes Pension
- P+, Pensionskassen for Akademikere
- PenSam
- PensionDanmark
- P+, Pensionskassen for Akademikere
- Pensionskassen Arkitekter & Designere
- Pensionskassen for farmakonomer
- Pensionskassen for jordbrugsakademikere og dyrlæger
- PKA - Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale
- PKA - Pensionskassen for Sundhedsfaglige
- PKA - Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægesekretærer
- Pædagogernes Pension (PBU)
- Sampension
Din egen pensionsordning
De specifikke oplysninger om dine egne pensionsordninger finder du ved at logge på PensionsInfo.dk eller på din personlige side via dit pensionsselskabs hjemmeside.
Vil du vide mere om pension?
Her på fogp.dk kan du finde svar på spørgsmål om pensionsforhold. Læs mere om opsparingsformer, hvis du bliver syg, job og pension eller udbetalinger.